5 mennesker ud - 3 kyllinger ind. Søndagsstatus 15. januar
Hot 🔥
- Pandekager hos Mercy - lækre tykke pandekager med smag af muskat-nød (prøv det!)
- Finde en kylling på gaden
- At Fibi adopterede kyllingen, så den nu bor hos os
- Besøge perleværksted og tilhørende butik
- Få aftengæster fra familiehuset og drikke øl i solnedgangen
- Udflugt til Akosombo-dæmningen
- En helt ny legeplads med trampolin
- 3 nuttede Kyllinger
- Mads kørte bil til Akosombo på dårlige grusede og hullede veje
- Mangoer: Nu er mangosæsonen i gang - 5 cedi (=3 kr for en mango)
- Julepakke fra skønne venner i Danmark
Not 🥶
- Julegæsterne er taget hjem
- Stadig ikke noget regn - her er virkelig, virkelig tørt
- Ret meget støv i luften
Ugens vejr:
Tørt med mere tørt på. Det er blevet lidt varmere og her er generelt vindstille. Det er nu 6 uger siden det har regnet.
Nyt i huset:
Ugens nyt fra huset inkluderer flere beboere i hønsehuset og færre beboere i menneske-huset.
I mandags fandt vi en lille kylling midt på gaden foran familiehuset. Der var ingen høne-mor i nærheden, så vi tog den op, gav den lidt mad og vand og endte med at tage den med hjem til Fibi, der lå på æg i den ene redekasse. Kyllingen nappede Fibi lidt i øjet og så løftede Fibi sig op så kyllingen kunne putte sig ind under den. Og så var dén adopteret. Tirsdag morgen var den der sørme stadig og et par timer senere klækkede det første af Fibis egne æg. Onsdag morgen klækkede det andet og senere samme dag forlod Fibi og de to ældste kyllinger redekassen. Nu har vi derfor 3 små sorte dunbolde, der pipper rundt på grunden. De to andre høns, Guldlok og Den lille Røde Høne holder sig i nærheden af Fibi og kyllingerne, som om de skal hjælpe med at beskytte de små. Allerede onsdag kom en skade forbi og Fibi jagede den væk, vi har sat et fugleskræmsel op på hønsegården og råber højt af alle rovfugle, der nærmer sig grunden.
Fra menneskehuset er det nye at Hans, Tea, Rosa, Vera og Jens torsdag tog hjem til kolde Danmark 😢
Julie følger efter i den kommende uge, mens Kirsten og Kwame bliver til slutningen af februar.
Og så har vi fået endnu et flot puslespil samlet.
Ugens dyr - Kyllinger ❤️
Mad highlights denne uge:
Maden denne uge har båret lidt præg af gæster, der skulle hjem og have opfyldt de sidste madønsker. Derfor har vi blandt andet spist:
- Red-red: Stegte plantain og bønne-tomat-sovs
- Jollof fra familiehuset
- Snickerskage (farfars fødselsdagsgave)
- Ekstra mange is, både Fan is og hjemmelavede is
- Vildt mange mangoer
- En hel del avocadoer
- 'Sin sin' (chili con carne - uden chili og uden kød)
- Grøntsager i hjemmelavet kokosmælk med pandebrød og lokale ris